Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Daniel Ehmsen

Medie: Manchester United jagter stjerne til spotpris

The Red Devils kan sikre sig en solid forstærkning til billige penge.

Manchester United er meget interesseret i Denzel Dumfries fra Inter, og det kræver mindre end 150 millioner kroner at købe ham. 

Det fortæller de to italienske medier Calciomercato og La Gazzetta dello Sport. 

Erik ten Hags mandskab fik en over nakken, da de mandag aften måtte tage fra London med et sviende 0-4 nederlag. 

Den hollandske manager er formentlig fortid på Old Trafford efter sæsonen, men det betyder ikke, at Manchester United venter med at kigge på forstærkninger til næste sæsons trup. 

Den hollandske højreback Denzel Dumfries er et varmt navn i den engelske storklub. 

Gazzetta dello Sport skriver, at 28-årige Dumfries gerne vil til Manchester United og da han har kontraktudløb i sommeren 2025 er det ved at være sidste udkald, hvis Inter ikke vil lade ham gå gratis om godt et år. 

Calciomercato uddyber ved at fortælle, at Dumfries meget vel kan blive solgt denne sommer, da Inter er klar til at se hollænderen forlade klubben for lige under 150 millioner kroner. 

Denzel Dumfries var med til at spille Champions League-finale med Inter sidste sæson og i denne sæson er han en del af et suverænt Inter-hold, der har smadret alle konkurrenter i Serie A og allerede er blevet kåret til mestre.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER