Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Kasper Duelund Jensen

VM-legender: Pelé - Flest VM-titler

Pelé er en af de største spillere nogensinde til at betræde græsset på VM-scenen. Indkast.dk tager dig her med tæt på VM-historien for den brasilianske legende.
Pelé nåede på klubplan kun kortvarigt at spille udenfor Brasiliens grænser, da han fra 1975-1977 var på kontrakt hos New York Cosmos i USA. Men på trods af, at Pelé tilbragte næsten hele sin karriere hos sit elskede Santos, så fik han stadig tryllebundet en hel fodboldverden takket være nogle unikke VM-præstationer.

Det blev i alt til deltagelse i fire VM-slutrunder med 12 scoringer og tre VM-titler til følge, hvilket dagen i dag stadig gør Pelé til indehaveren af flest VM-titler. Den massive VM-succes er desuden årsagen til, at den brasilianske troldmand i manges øjne fortsat betragtes som den bedste spiller nogensinde.

Pelés VM-fortælling startede med VM i 1958. Under slutrunden i Sverige formåede den dengang kun 17-årige angriber at tage alle overskrifterne, da han med seks scoringer - herunder tre i semifinalen mod Frankrig og to i finalen mod Sverige - viste sig som Brasiliens helt store helt på vejen mod VM-guldet.

Det var dog først 12 år senere ved VM i 1970, at Pelé igen fik vist sig som den afgørende spiller i en VM-slutrunde. Han havde forinden fået både VM i 1962 og 1966 spoleret pga. skader og var derfor ekstra motiveret for at levere i Mexico. Det var da også præcis, hvad Pelé gjorde med i alt fire scoringer, hvoraf den ene faldt i finalen, som Brasilien vandt overlegent med 4-1 over Italien.

VM i 1970 blev den sidste store VM-oplevelse med Pelé, der det efterfølgende år lagde landsholdsstøvlerne på hylden. Pelés VM-præstationer var dog så mindeværdige, at han fem årtier senere stadig hyldes for dem. Og ikke nok med det, så går en hel fodboldverdens tanker i øjeblikket med Pelé og hans pårørende, da brasilianeren døde i slutningen af 2022 efter han op til ikke reagerede på sin kemobehandling. En sympatisk konge abdicerede og nu er der kun de gamle minder tilbage...

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER