van Basten revser Hollands landshold
Hollands forhåndværende landstræner har kritiseret landsholdet for deres aggressive tilgang til spillet under VM-slutrunderne i 2006 og 2010.
Det er som regel ikke hårdt spil og fysisk dominans, man forbinder hollandsk fodbold med. Ikke desto mindre har det hollandske landshold været genstand for de forkerte overskrifter under landets seneste to VM-slutrunder. I 2006 røg man ud af turneringen mod Portugal efter, de to mandskaber havde spillet en af nyere tids mest voldelige fodboldkampe, hvor dommeren gav intet mindre end 16 gule kort og fire røde kort. I 2010 så det ikke meget bedre ud. Her tabte man finalen til Spanien i en kamp med meget bizarre tacklinger. Hvem husker eksempelvis ikke Nigel de Jongs karatespark i brystet på Xabi Alonso.
Nu står den tidligere landsholds-stjerne og landstræner Marco van Basten frem og revser Hollands meget kontante spillestil i Tyskland og Sydafrika.
- Jeg ved virkelig ikke, hvorfor de opførte sig sådan ved begge lejligheder (VM 2006 og VM 2010, red). Ja, det er normalt at være passioneret for at vinde VM. Men det bør ikke få dig til at gå så langt, udtaler van Basten ifølge Times of India og fortsætter.
- Den hollandske fodbold filosofi er helt anderledes i dag i forhold til, hvad der blev set i Tyskland og Sydafrika.