Snakkede om at fortsætte: Tuchel forlader Bayern!
Tidligere på året blev det meldt ud, at Thomas Tuchel ville stoppe som træner for Bayern München efter denne sæson, da resultaterne ikke var så gode i klubben.
Bayern München har endnu ikke haft held til at finde en afløser for Tuchel, selvom de har haft flere folk i kikkerten, men der har været flere, der har sagt nej.
Derfor har der på det seneste været spekulationer om, at Tuchel alligevel kunne fortsætte i Bayern, og der har også været konkret snak om det, men træneren fortæller selv, at de ikke kunne blive enige om det.
- Feedbacken fra de seneste uger var grundlaget for, at vi havde en diskussion om at fortsætte sammen. Men vi kunne ikke nå til enighed. Jeg vil ikke nævne årsagerne.
- Aftalen fra februar står fast, jeg forlader Bayern, siger Tuchel.