Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Rasmus Arvad Christensen

Højlund hyldet efter tale til de danske fans: Se reaktionerne fra United-fansene her

Manchester United-fansene er vilde med Højlunds tale til de medrejsende danske fans efter kampen mod Finland, og spår ham blandt andet til at blive en fremtidig anfører for klubben.
Danmark vandt søndag aften 1-0 over Finland på udebane, og fik dermed tre meget vigtige point i kampen om at kvalificere sig til EM-slutrunden i Tyskland til næste sommer.

Det var Pierre-Emile Højbjerg, som blev matchvinder for Danmark, da han i det 86. minut scorede kampens eneste mål. Efter kampen, var det dog en anden dansker, som fik hovedrollen.

Med en megafon i hånden gav Rasmus Højlund nemlig en opildnende tale til de medrejsende danske fans, hvor han blandt andet takkede dem for deres støtte, og råbte ”Vi er danskerne, vi er danskerne!”.

Denne sekvens har begejstret Manchester United-fansene, som har hyldet den unge dansker på de sociale medier. Vi har samlet nogle af fanreaktionerne herunder:

- Imponerende lederskab fra 20-årige Rasmus Højlund, som henvender sig til de danske fans efter deres 1-0 sejr på udebane!

- Højlund ligner en fremtidig anfører!

- Enestående. Hvilken rollemodel for alle børnene på tribunerne. Vores nye nr. 9. Vi har fået en meget stor spiller til klubben.

- Han kommer til at blive en legende i United!

- Han er født til at spille for vores klub, godt arbejde af vores scouts.

- Endelig skriver vi kontrakt med den rigtige type spillere, som ønsker at være i United, og som har en vindermentalitet!

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER