LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Philip Sinkbæk Jensen

Michael Laudrup: Jeg savner det, men nok ikke nok

Michael Laudrup satte for tre år siden trænerkarrieren på midlertidigt pause, da han ønskede en distance til faget. Nu tyder meget på, at pausen udmunder i et stop.
Michael Laudrup kan meget vel have haft sit sidste trænerjob i sin trænerkarriere. Den 56-årige landsholdslegende annoncerede sin pause fra trænervirket i 2018 efter at have været træner for Al-Rayyan SC i Qatar, da danskeren ønskede at udforske nye facetter af sit liv væk fra trænersædet.

Ifølge Tipsbladet via TV2Sporten, så meldte Michael Laudrup i 2018, at pausen fra trænergerningerne var på ubestemt tid. Senest kommenterede Michael Laudrup på den udtalelse gennem El País, der nu giver udtryk for, at pausen formentligt er mundet ud i et regulært trænerstop.

- Det ved jeg ikke. Jeg har ikke været træner i tre år. Jeg har det godt med mit nye liv. Jeg har tre børnebørn. Der er tidspunkter, hvor jeg savner det (trænerarbejdet, red.), men jeg tror, at hvis jeg går tilbage i det, vil det være i 11-12 måneder om året, hvor det er et hårdt, krævende liv. Pres hver eneste dag, hver eneste uge. Jeg savner det, men nok ikke nok. Jeg ser meget fodbold, men det er ikke det samme. Der er kampe hver eneste dag. Mange gange sætter jeg en serie eller en film på. At se fodbold hver eneste dag er for meget, siger den nuværende TV3 Sport-kommentator, der dog ikke lægger skjul på, at fodbold fremover stadigvæk vil spille en stor del af Laudrups liv:

- For hver måned eller år, der går, vil det blive sværere at stige på trænertoget. Når man står af, er det svært. Der er unge, dygtige trænere. Jeg kan ikke garantere, at jeg aldrig vender tilbage, men jo mere tid, der går, jo sværere bliver det naturligvis. Men fodbold vil altid være en del af mit liv, siger Michael Laudrup afslutningsvis til El País.

Michael Laudrups pause markerede en 18 år lang trænerkarriere, som mest af alt inkluderer mange succeser og bedrifter. Trænerkarrieren startede på det danske landshold som assistenttræner under Morten Olsen i 2000, for derefter at blive cheftræner i Brøndby i 2002, som han første til det danske mesterskab i 2005. Derefter havde Laudrup diverse trænerjobs i Getafe, Spartak Moskva og RCD Mallorca med fin succes, for så at blive tildelt Premier League-managerrollen i Swansea i 2012 og vinde Carling Cup'en samme år. Herefter afsluttede han sin trænerkarriere ved at fremme sporten i Qatar med trænerjobs i klubberne Lekhwiya og Al-Rayyan SC.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder