Andreas Christensen = en af de bedste midtstoppere i verden
Lørdag er der danskermøde i Premier League…
– Andreas har udviklet sig til en af de bedste midtstoppere i verden.
Sådan siger Brentford-manager Thomas Frank i dagens udgave af Ekstra Bladet om Chelsea-spilleren Andreas Christensen, som de skal møde på lørdag, og Frank fortsætter:
– Han er enormt intelligent i alle sine aktioner, både offensivt og defensivt. Andreas er teknisk stærk, er hurtig, forudseende og ja, han har hele pakken.
– Spillet går kun én vej. Det bliver hurtigere. Men her befinder Andreas sig strålende, fordi han både er meget hurtig i tanke og handling. Andreas er ikke en verbal spiller, der står og råber op som en stor leder. Han er lederfigur på landsholdet og i Chelsea via sin adfærd og aktioner, han udretter på banen.