Medie: Interessen for Andreas Christensen er enorm
Det er uvist om Andreas Christensen fortsætter i FC Barcelona i næste sæson, men den danske forsvarsspiller får ikke svært ved at finde en ny klub, da der er rigtig mange topklubber i Europa, der følger hans situation.
Det er den spanske avis Mundo Deportivo, der har oplysningerne om den 28-årige dansker.
Selvom Andreas Christensen har spillet de fleste kampe for Barcelona i denne sæson, er fremtiden for danskeren stadig uvis.
Den 28-årige forsvarsspiller er blevet brugt på den defensive midtbane her i 2024, men det er langt fra sikkert, at det er en position, han skal spille i fremtiden.
AC står dermed i en usikker position, men Mundo Deportivo kan nu fortælle, at han stadig har masser af muligheder for at spille på topniveau i Europa, selv hvis det skulle blive til et exit fra den spanske storklub.
Mundo Deportivo skriver ikke nogle konkrete klubber, der er efter AC, men nævner, at der er flere af dem, der spiller på højeste niveau.