Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Tyskland: Bundesligaen
FT
1 - 3
(1 - 1)
Wolfsburg
Mainz 05
K. Paredes (18)
B. Gruda (24), S. van den Berg (72), J. Burkardt (85)
Michael Ehrhorn

Bo Henriksen reagerer på kæmpe triumf: Det var en skrækkelig kamp

Bo Henriksen lykkedes med mission overlevelse i Mainz, og efter kampen var han en rigtig glad herre.

Det lignede en umulig opgave, da Bo Henriksen kom ind og overtog trænerjobbet i tyske Mainz. Klubben sad ubehjælpeligt fast under stregen, og der var ingen duft af overlevelse. End ikke en snert.

Nu er de dog sikret endnu en sæson efter en sejr i Wolfsburg på sidste spilledag, og det var en træt, glad, stolt og lettet Bo Henriksen, der mødte pressen efter kampen:

"Det var en skrækkelig kamp! I første halvleg, var vi ikke tæt på noget som helst. Vi kæmpede meget med særligt duellerne, og vi hang efter. De satte os under stort pres, og vi havde store problemer mod et godt hold. Derfra blev det mere lige," siger Bo Henriksen på et pressemøde efter kampen.

Men den danske træner var naturligvis mest af alt skidestolt!

"Det vigtigste da jeg kom til klubben var, at vi skulle have troen tilbage. Det her er mennesker! Der er ingen, der spiller dårligt med vilje, og der er ingen, der kun vil vinde en kamp ud af 20. Jeg vidste, at alle ville give alt for det her, og jeg måtte finde ud af i starten, hvad problemet var. Det vigtigste var at finde problemet og finde ud af, hvem vi kunne stole på. Vi skulle skabe en ny energi. Vi var for flinke, og jeg hader det ord. Det skal man ikke bruge til noget som helst i fodbold. Det var vigtigt at vide, og så ændrede vi træningskulturen," fortæller danskeren.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER