Diego Maradona - Stjernen fra villavejen
For 60 år siden - den 30. oktober 1960 - blev Diego Maradona født i Buenos Aires’ slumhærgede udkant. Siden er fuldt et liv med glæde og nedtur. Indkast.dk tager her et tilbageblik på en legende, som mange har fulgt hele deres liv og flere gange med smerte. Mange har alle været betaget af den lille tekniker med verdens bedste venstreben – alias Diego Maradona.
Er ens fodbold-lidenskab startet i slutningen af 70'erne eller starten af 80'erne, og brugte man alle sine sommeraftner på at spille ligesom det argentinske landshold på de kedelige villaveje - som væltede op i 70'erne - er man nok uenig med dem, som ikke mener, at Maradona er verdens bedste fodboldspiller. For Diego tog hele verden med storm som et temperamentsfuldt og lynhurtig boldgeni. Men han havde det ligesom mange andre store kunstnere svært, når lamperne blev slukket, og hans eftermægle har ikke levet op til det åbenlyse talent, som verden så på grønsværen.
Fra gaden til Camp Nou
Diego blev født i et fattigt kvarter i udkanten af Buenos Aires, men fodbolden fik den argentinske folkehelte væk fra det skumle kvarter. Som bare femtenårig fik han sin første professionelle kontrakt. Derudover fik han i 1977 debut på det argentinske landshold – alder: 16 år.
På trods af sit gigantiske potentiale var han ikke med, da Argentina vandt VM i 1978, men det følgende år var han med, da Argentina vandt junior-VM i Japan. Efter han var blevet udnævnt til Sydamerikas bedste spiller i 1979 og 1980, blev han en meget populær spiller, hvilket satte gang i rygterne om et skifte til Europa. Men før det skete, købte Boca Juniors ham for rekordsummen på lidt over 10 millioner kroner. Maradona var ikke lang tid om at vinde Boca-fansenes tillid og store opbakning, for i hans første sæson var han kraftigt medvirkende til, at de vandt mesterskabet.
Nu rykkede og flåede de europæiske topklubber for at få guldfuglen, og da Barcelona femdoblede det Boca havde købt Maradona for, kunne den fattige klub ikke afvise tilbuddet. I 1982 skiftede han til mægtige Camp Nou. Hans første sæson blev dog noget skadeplaget, alligevel vandt Barcelona både mesterskabet, ligacuppen og supercuppen. I Barcelona-perioden blev Maradona betragtet som verdens bedste spiller, men hans temperament voldte ham store problemer. Selvom han lavede hele 38 mål i bare 58 kampe ville Barcelonas ledelse ikke finde sig i hans vanvittige udbrud, som da han imod Atlético Bilbao slog en modstander i hovedet.
En sådan opførelse havde de lettere ved at acceptere i Italien, nærmere bestemt Napoli, som var et af datidens tophold i det fodboldglade land. Da han ankom til den arbejdsløs-hærgede by, var Napoli dog kommet i nedrykningsfare, men det ændrede den lille 10' er på, og han blev hele byens håb for fremtiden.
Til VM i 1986 var Maradona på det højeste af karrieren, og derfor er det trist, at hans fodboldbedrifter ved denne slutrunde ofte kun bliver husket for "Guds hånd". For udover ”Guds hånd” lavede han faktisk fire mål mere, hvor det ene, flere gange er blevet vist, når der tales om det bedste mål nogensinde.
For i samme kvartfinale mod England afdriblede han flere engelske forsvarsspillere på en tur, der startede langt nede på deres egen banehalvdel. I finalen besejrede de Vesttyskland 3-2, og dermed kunne turnerings bedste spiller – men også den største snyder – som anfører modtage den største hæder en fodboldspiller kan modtage.
Den efterfølgende sæson førte han Napoli til deres første mesterskab, og de store problemer, som byen sloges med, var glemt pga. den lille troldmand. Ekstasen omkring Maradona blev endnu større, da de efterfølgende vandt Europa Cuppen og senere fik trofæer som UEFA cuppen, den italienske cup og endnu et mesterskab i pokalskabet.
Ned ad bakke – med kokain
Til VM i 1990 startede det hele godt for Argentina med sejre over Brasilien, Jugoslavien og Italien, men i den kedelige finale mod Tyskland endte det med, at Brehmes straffespark blev det eneste mål. Efter dette nederlag blev hans mangeårige narkoproblem offentlig kendt, og i 1991 blev han udelukket i 15 måneder efter en dopingtest, hvilket ikke gav en værdig afslutning på syv trofæ-rige år i Italien. Han vendte tilbage til Argentina, hvor glansbilledet af folkets Maradona begyndte at blive tyndslidt i kanterne.
Selvom han forsøgte med et par comebacks for bl.a. Sevilla, manglede han gnisten i sit spil, og hans problemer udenfor banen blev så store, at hans kærlighed til fodbolden var blevet ændret til det noget, som nu skulle skaffe ham penge til sit store forbrug af kokain. Han var ødelagt og i hans desperate forsøg på at få fred, skød han efter nogle journalister med et luftgevær. På trods af dette blev han alligevel udtaget til VM 1994 – hvilket var en kæmpe fejl. For denne slutrunde blev den sidste, og derfor vil nogle sikkert også huske ham for den sygelige jubelscene efter hans mål mod Grækenland, eller da han tog den amerikanske sygeplejer i hånden på vej til dopingkontrollen.
Men det skulle gå galt, for han dumpede naturligvis i dopingtesten efter sejren over Nigeria. Det var uden tvivl den største skandale i VM's historie, i skarp konkurrence med målet, der blev lavet af ”guds hånd”. Det fjernede lidt af den glæde ved det venstreben, som, efter manges smag, var det bedste der nogensinde har deltaget i turneringen.
Herefter forsøgte han sig som træner, hvilket dog kun holdt to måneder. Men Boca Juniors valgte at give deres "fortabte søn" en sidste chance. I 1995 spillede han et par måneder for den klub, som han selv altid har elsket mest, men igen kunne han ikke holde sig væk fra det hvide pulver, og den 37-årige måtte indse, at karrieren var forbi.
Men hermed sluttede skandalerne desværre ikke, for hans eftermægle har ligesom hans karriere haft både op og nedture. I starten af det nye årtusinde var hans kokainforbrug lige ved at koste ham livet, og derfor rejste han til afvænning – hvilket han valgte at gøre på Cuba. Det hjalp ikke, og i 2004 kollapsede han, da han var tilskuer til en Boca Juniors-kamp på hans favorit stadion – La Bombonera.
Maradona har altid levet på kanten, men at han var genial på en fodboldbane, kan ingen tage fra ham. Han blev udnævnt til århundredes bedste spiller i en afstemning på FIFA's hjemmeside. Ligesom han blev kåret til århundredets argentinske sportsmand, en pris han tilegnede dem, som han holdt allermest af – det hårdt prøvede argentinske folk.
Af samme grund valgte Maradona - meget overraskende - at blive argentinsk landstræner i oktober 2008, da Alfio Basile blev fyret efter mange dårlige resultater. Det blev ikke meget bedre med Maradona som træner og Argentina kvalificerede til VM2010 med et rekordlavt antal point - men alligevel var "kongen" af Argentina voldsom populær i hjemlandet, også da han blev fyret.
Til hans testimonial kamp kom der over 50.000 tilskuere for at vise deres ”gud” en sidste gestus. Men også mange store spillere ville gerne deltage i denne sidste kamp, f.eks. Eric Cantona, Lothar Matthäus, Davor Suker og Juan Sebastian Veron. Det var en meget følelsesladet Maradona, der takkede af efter kampen med bl.a. følgende ord: ”Jeg takker jer af hele mit hjerte”.
Den 25. november 2020 stoppede Maradonas hjerte med at slå og dermed døde den unikke fodboldspiller som bare 60-årig. Men for os, der var på villavejene i slutningen af 70'erne og starten af 80'erne, skal vi bare lukke øjnene, for så er Diego Armando Maradona ikke stoppet med at spille fodbold. Her er han stadigvæk!
Se mere om Maradona og VM 1986 her: