Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Daniel Zass

ten Hag om problembarn: Godtage en undskyldning? Vi må se til sommer

Erik ten Hag udtaler, at han ikke gør sig overvejelser om Jadon Sanchos mulige undskyldning.

Jadon Sancho har gjort det godt for Dortmund i denne sæson, siden han kom til den tyske klub i januar. 

Englænderen har lavet 3 mål og 2 assists i 17 kampe for BVB. 

I sidste uge var hurtigløberen en af banens bedste for vesttyskerne mod PSG i semifinalen i CL. 

Sancho lykkedes med 13 driblinger og var konstant en trussel med bolden. 

Erik ten Hag blev ifølge Romano spurgt, om han vil godtage en undskyldning fra Sancho. 

Ifølge forlydender i august insisterede hollænderen på, at Sancho skulle undskylde for sin opførsel i forbindelse med opgøret mod Arsenal i samme måned. 

- En undskyldning fra Sancho? Der var en konflikt, men lad os først afslutte sæsonen. Så lad os holde os fra emnet nu.

- Vores delegation besøgte ham, og vi vil fortsætte med at se ham an. Vi vil hele tiden være i kontakt og kommunikere med Jadon.

Flere engelske medier melder, at Sancho ikke har noget imod at blive især i Dortmund, men at andre udenlandske klubber også kan være interessante for lynet. 

BVB skulle angiveligt ikke have råd til at hente Sancho til sommer og vil i stedet forsøge at låne englænderen i endnu en sæson, inden man vil kunne hente Sancho til en lavere pris i sommeren 2025. 

Sanchos kontrakt med United udløber i sommeren 2026.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER