Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Daniel Zass

Kryptisk Chelsea-manager: Om det er mit hold? Nej, det er Chelseas

Mauricio Pochettino mener ikke, man kan sige, at det er hans Chelsea-hold.

Chelsea-manager Mauricio Pochettino har flere gange i denne sæson været ude at sige, at han godt kunne tænke sig forstærkninger. 

Argentineren har udtrykt skuffelse over de mange skader, man har haft på holdet, og at han har så mange unge spillere. 

Efter kampen mod Brighton tirsdag aften var argentineren formentlig ikke tilfreds med journalistens spørgsmål. 

Poch blev til pressekonferencen efter kampen spurgt:

- Føles det som dit hold? 

Det fik argentineren til at svare: 

- Det er ikke mit hold. Det er Chelseas hold. Ikke mit hold. Hvad mener du? 

- Efter 15 års arbejde i Espanyol, Southampton, Tottenham, Paris Saint-Germain og nu Chelsea tror jeg, at du kender min stil, ikke? Den måde, vi ønsker at spille på, når vi er i boldbesiddelse, og når vi mister bolden. 

- For mig er det ikke vigtigt, hvad jeg har at sige. Hvis du er glad, og folk er glade for den stil, vi spiller, er det positivt. Derefter er det at tilpasse sig holdets omstændigheder. Med tiden, hvis du spørger en anden manager og har mulighed for 10 år eller 25 år eller 22 som Arsene Wenger eller Sir Alex Ferguson, så er det selvfølgelig dit hold. I det tilfælde kan vi sige Pep Guardiola har sit hold, fordi du hvert halve år har magten til at investere eller ikke investere og hente de spillere, du vil have. 

- På en sæson som vores, med alle de omstændigheder, er jeg så stolt af holdet.

Chelsea skal i weekenden op mod Bournemouth på Stamford Bridge. 

Med lidt held i sprøjten kan The Blues komme i Europa League, hvis Tottenham dummer sig mod Sheffield, og Chelsea vinder over sydenglænderne.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER