Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

England: Premier League
FT
4 - 0
(0 - 0)
Arsenal
Newcastle
P. Aubameyang (54), N. Pépé (57), M. Özil (90), A. Lacazette (90)
StillingReferat
Torsten Brix

7-up fra Arsenals rekordindkøb

Newcastle havde ikke bolden ret meget på Emirates og tabte klart…
Igennem hele Premier League-kampen imod Newcastle havde Arsenal bolden rigtigt meget, men ”The Gunners” kunne ikke høste nogle mål af dette – i første halvleg.

I starten af anden halvleg eksploderede Arsenal og i særdeleshed Nicolas Pepe. Først lagde den udskældte Pepe op til Eddie Nketiah, der ramte overliggeren, inden han lagde op til kampens første mål, som Pierre-Emerich Aubameyang scorede.

Arsenal-angriberen blev slet ikke dækket op af Valentino Lazaro, der også så skidt ud kort tid efter, hvor Bukayo Saka lavede en ”tunnel” på ham inden Pepe scorede. Så på syv minutter scorede Pepe, lavede en assist samt et oplæg til Nketiah, der misbrugte den store chance.

Dermed var Newcastle nede med 0-2 på Emirates efter en times spil, hvor de næsten ikke havde haft bolden. Newcastle er det hold i Premier League, der har haft bolden mindst i denne sæson, og de procenter blev ikke forbedret i dag, hvor Pepe havde syv gyldne minutter.

Mesut Özil scorede til sidst til 3-0 på oplæg fra indskiftede Alexandre Lacazette, der også lukkede til 4-0.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER