Fodbold nyheder

Allegri: Sagde nej til Real Madrid

Af Bertram Christensen

Juventus-træneren takkede nej til den ledige post ud af respekt for Juventus.

Real Madrids nye træner hedder Julen Lopetegui. Dén ansættelse kostede ham som bekendt landstræner-jobbet hos Spanien få dage før VM starter. Men Lopetegui var måske slet ikke spaniernes førsteprioritet til at overtage trænerrollen efter Zinedine Zidanes afgang.

Juventus-træneren Massimilano Allegri fortæller nemlig, at han blev tilbudt trænerjobbet i den spanske hovedstad. Han valgte dog at takke nej, fordi han er glad i Juventus.

- Jeg sagde nej til Real Madrid. Florentino Pérez ringede til mig, men jeg sagde nej, fordi jeg havde givet mit ord til Andrea Agnelli (Juventus' præsident red.). Jeg takkede Florentino for tilbuddet, men kunne ikke acceptere det ud af respekt for Juventus, siger Allegri ifølge Sky Sports.

Allegri og Juventus vandt sidste sæson både Serie A og den italienske pokaltitel. Det er syvende sæson i træk, at Juventus bliver italienske mestre.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik