Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Rasmus Arvad Christensen

FCK-træner er optimistisk: Derfor kan vi få point mod Bayern

Jakob Neestrup er optimistisk i forhold til FC Københavns chancer mod mægtige Bayern München.
FC København møder tirsdag aften den tyske storklub, Bayern München, i anden spillerunde af dette års Champions League-gruppespil, og her skal københavnerne forsøge at fortsætte den gode hjemmebanestatistik fra den seneste Champions League-kampagne.

Her var FC København nemlig ubesejret på hjemmebane, efter man spillede uafgjort i alle tre hjemmekampe mod henholdsvis Manchester City, Sevilla og Dortmund.

FC København-træner, Jakob Neestrup, er dog også optimistisk i forhold til holdets chancer for at få point mod Bayern:

- Et perfekt resultat vil være en sejr, et godt resultat vil være point, og hvis det skal opnås, skal vi levere godt. Men vi kan også tabe i morgen, selvom vi har leveret en god præstation.

- Hvis vi kigger et år tilbage, mødte vi Manchester City som senere gik hen og vandt turneringen, så vi ved, at det er muligt at lave et resultat i morgen. Den mulighed skal vi gå efter, og det kan vi kun gøre, hvis vi er topdisciplinerede i vores defensiv, og hvis vi tør at tage spillet til os på de rigtige steder på banen, siger Jakob Neestrup ifølge klubbens hjemmeside.

FC Københavns spillede i første spillerunde af Champions League-gruppespillet 2-2 ude mod Galatasaray.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER