LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Europa: Champions League
MCH Arena
FT
1 - 1
(0 - 1)
FC Midtjylland
Liverpool
A. Scholz (62)
M. Salah (1)
Magnus Kisbye

FC Midtjylland kan miste hjemmebane i CL-kamp mod Liverpool

På grund af de engelske corona-restriktioner mod indrejse fra Danmark kan Champions League kampen mellem FC Midtjylland og Liverpool risikere ikke at blive spillet på dansk jord.
FC Midtjylland har muligvis spilet sin sidste Champions League-kamp i MCH Arena i år. Ifølge det britiske medie Daily Mail overvejer UEFA at rykke midtjydernes hjemmekamp mod Liverpool til Westfalenstadion, som til daglig ligger græs til Dortmunds hjemmekampe.

Overvejelserne kommer på baggrund af de britiske myndigheders corona-restriktioner mod indrejse fra Danmark, der i så fald ville forårsage, at Liverpool-spillerne skulle gå i to ugers karantæne. Indrejseforbuddet er dog i øjeblikket kun gældende frem til 27. november – 12 dage før kampen, der fløjtes i gang 9. december. Men myndighederne i Storbritannien har allerede forlænget restriktionerne én gang, og UEFA frygter altså, at kampen vil komme i fare.

Ifølge Ekstra Bladet har FC Midtjylland allerede taget affære og forhørt sig hos UEFA om mulighederne omkring kampen. Klubbens presseansvarlige, Mads Hviid Jakobsen, er rolig omkring situationen:

- Der er som sådan ikke noget nyt, intet er besluttet. Men det er klart, at vi holder øje, når nu de engelske restriktioner er, som de er. Men lad os nu se, hvad der sker den 3. december, hvor de engelske myndigheder revurderer dem, siger Mads Hviid Jakobsen til Ritzau.

Hvis UEFA rykker kampen til Westfalenstadion, vil det være et gensyn for Liverpools manager Jürgen Klopp, der var Dortmund-træner fra 2008 til 2015, inden han skiftede til den engelske storklub.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder