Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Europa: Champions League
FT
1 - 1
(0 - 1)
FC Midtjylland
Liverpool
A. Scholz (62)
M. Salah (1)
Troels Drasbech

Optakt: FC Midtjylland - Liverpool

FC Midtjylland og Liverpool er placeret i hver sin ende af gruppen, og de har inden sidste spillerunde begge udspillet deres rolle i puljen. 'Ulvene' må dog stadig formodes at være maksimalt tændte, når modstanderen hedder Liverpool - eller den brøkdel af det normale Liverpool som vi kommer til at se.
Kommentar:

På onsdag kommer Liverpool til Herning for at spille den sidste kamp mod FC Midtjylland i dette års gruppespil i Champions League. Det bliver uden tvivl en enorm oplevelse for det danske hold fra Heden, og havde omstændighederne været anderledes, vil kulissen på onsdag have været historisk og på niveau med det danske topholds møde mod Manchester United tilbage i 2016.

Der er dog et større MEN, som er essentielt at få med angående det eftertragtede opgør. Liverpool-holdet bliver med alt sandsynlighed ikke det mandskab, vi kender fra Premier League og de andre store opgør. Holdet har sikret sig førstepladsen i puljen, og med det tætpakkede juleprogram, de mange skader i forvejen og Klopps generelle holdning til ovennævnte, så bliver der forventet en enorm rotation i truppen.

Dette scenarie er FC Midtjylland naturligvis godt klar over og med deres utrolig stærke præstation fra første indbyrdes opgør på Anfield, kommer de nok med stærkeste holdopstilling og en enorm tro på egne evner - 'Ulvene' kommer til at lugte blod i form af den første Champions League-sejr i klubbens historie.

Karantæner og skader:

Liverpool:
Alisson Becker
Virgil van Dijk
Joe Gomez
Thiago
James Milner
Oxlade-Chamberlain
Xherdan Shaqiri

FC Midtjylland:
Kristian Riis

Bud på kampens profil:

Kampen bliver formentlig en meget åben affære, hvor favoritværdigheden næsten ikke kan placeres ved Liverpool, hvis forventningerne om et markant forandret engelsk mandskab holder stik. Liverpools forsvar bliver især et problem, da det bliver en usammenspillet bagkæde, hvilket kan give Midtjyllands mange offensive esser gode muligheder for at kombinere sig igennem. Anders Dreyer vil derfor være et realistisk bud på kampens profil, da danskeren virkelig har gjort sig bemærket med gode offensive præstationer samt mål i den europæiske turnering.

Liverpools bredde i offensiven er på den anden side også ret stor til trods for skaderne, hvilket formentlig giver Diogo Jota en plads i startopstillingen - portugiseren startede også ude i weekendens Premier League-kamp mod Wolverhampton. Han bliver en enorm mundfuld for det danske holds bagkæde og kan for alvor være Liverpools offensive våben på onsdag. Yderligere er Curtis Jones inde i en fremragende periode, og han bliver også en vital spiller for mandskabet på onsdag.

Bud på kampens resultat

Det bliver to mandskaber med offensivt fodbold, hvor Liverpools bagkæde kan blive udfordret gevaldigt - på den anden side har det engelske mandskab også nogle store talenter, der for alvor skal gribe chancen på onsdag, når de får den. Begge hold kan spille frit uden noget pres for at skulle hente et resultat hjem, hvilket Indkast.dk forventer resulterer i en målrig affære. Vores bud på kampens resultat er derfor 2-2.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER