Helten og skurken: Så I det, Bayern München?
Indkast.dk på MCH Arena:
FC Midtjylland - AGF 1-1 (0-1)
0-1 Tobias Bech (35.)
1-1 Franculino (81.)
Kampens helt:
Der var tale om et topbrag, som virkelig havde det hele. Blandt andet en masse drama - og det varede ved hele kampen igennem.
Spændingen fik da også et ekstra element i slutningen af kampen, hvor AGF havde skiftet de rutinerede Nicolai Poulsen og Henrik Dalsgaard ud, hvorefter Franculino endte med at blive helten for FCM i opgøret.
Desuden var der godt med scouts - blandt andet fra Bayern München på plads på stadion. De har før været ude efter ham, og nu kunne de altså se ham levere igen. Læs mere om det her.
Flere gange i løbet af kampen havde han også nogle gode aktioner, så det var ikke overraskende, at han igen igen igen fik scoret.
Kampens skurk:
Det blev til et flipperspil inde foran mål ved 1-1-scoringen, men det så ud til, at det var AGF's Kevin Yakob, som ellers havde spillet en god kamp, som endte med at lægge bolden klar for Franculino, så han kunne plaffe bolden i mål.
Både ved skurken og helten er det selvfølgelig et valg, som handler om udgangspunktet, hvor AGF længe forsvarede en føring, og derfor bliver det også meget omkring det udlignende mål her.
Kampens øjeblik:
Hvis der var noget, som blev vist på storskærmene på stadion, så var det den situation, hvor Dario Osorio gik i græsset efter 16 minutter af opgøret. 
Her valgte dommer Morten Krogh at vinke spillet videre - og VAR var enig. Ikke desto mindre blev hændelsen også vist i slow i pausen på stadion flere gange i træk.
Endelig var der også Franculinos annullerede mål for offside på Mbabu i opspillet, som selvsagt blev kampafgørende.