LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Danmark: Superligaen
MCH Arena
FT
1 - 1
(0 - 1)
FC Midtjylland
AGF
F. Gluda Djú (81)
T. Kristensen (35)
Daniel Hvalsø Carlsen

AGF med det vildeste turn around: Leverer som et mesterhold

Jakob Poulsen har vist sig som en troldmand siden ansættelsen i AGF.

Analyse

Vi skruer lige tiden et halvt års tid tilbage. 

AGF bare tabte og tabte i første halvdel af 2025. Afskeden med træner Uwe Rösler var derfor ikke en overraskelse for nogen som helst. 

Siden gik der lidt tid, før man fandt den nye træner i form af Jakob Poulsen, som kom til klubben efter en tid i Viborg FF.

Nogle fans var godt tilfredse med ansættelsen - men mange rynkede lidt på næsen og havde forventet et større navn. 

Nu er der vist ikke længere nogen, som begræder at have Jakob Poulsen i trænersædet. 

Tingene er vendt komplet på hovedet

Det er egentlig ikke fordi, AGF har hentet en hær af nye stamspillere inden denne sæson. 

Forandringen er i stedet kommet indefra - og den er vild og voldsom. 

Fra at sætte klubrekord i flest nederlag på stribe - til at spille som et tophold og føre Superligaen efter 14 runder: Der er meget langt.

I aftes lykkedes man med at få et point med hjem fra udekampen mod FC Midtjylland, selvom det til sidst holdt hårdt. 

Den største forandring er dog den spillemæssige, som man ser på banen i kamp efter kamp. 

Fra at have været et hold uden tro på tingene, er bøtten nu vendt totalt på hovedet. 

Der er faktisk tale om et turn around, som sjældent set. AGF præsterer med stor selvtillid og mod på tingene. 

AGF har ikke vundet DM-guld siden 1986. Man kan bestemt ikke afskrive, at guldet atter finder vej til Smilets By 40 år senere. 

Men der er naturligvis meget lang vej tilbage. 

Vigtigt point for AGF i topkampen mod FCM:

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder