LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Danmark: Superligaen
MCH Arena
FT
1 - 1
(0 - 1)
FC Midtjylland
AGF
F. Gluda Djú (81)
T. Kristensen (35)
Oliver Otte Okstrøm

FCM's dødbolde bed på AGF: Derfor er de så svære at bryde ned

AGF's Patrick Mortensen var bundærlig, når det handler om, hvad de havde svært ved mod FC Midtjylland.

AGF kom mere og mere til at ligne en vinder af topkampen mod FC Midtjylland mandag aften, men midtjyderne fik til sidst udlignet til 1-1. Derudover havde de også bolden i nettet i overtiden, som dog blev annulleret for en offside.

Når det alligevel endte med at gå den retning, så fortæller AGF-angriber Patrick Mortensen, at det handlede meget om, at de blev fanget ind i dødbolde og indkast fra FCM's side.

Det fortæller han om overfor Indkast.dk i mixed zone efter kampen, hvor han endvidere forklarer, hvorfor det er så svært at komme ud af.

- Først og fremmest, så er der nogle gange, hvor vi måske skal være bedre til at cleare den. Vi får clearet nogle lidt dumme bolde ud over sidelinjen og for langt nede på vores egen banehalvdel, siger han og fortsætter:

- Så skal vi være bedre til at beskytte bolden og spille den ud med nogle små kombinationer, som jeg synes, at vi var bedre til i første halvleg, hvor vi får roen, lyder det fra Mortensen.

Han understreger dog også, at det betyder noget med den stilling, der var i kampen, hvordan anden halvleg udviklede sig.

- Det er klart, at man med en 1-0-føring i baghovedet - når man kommer et godt stykke ind i anden halvleg - i underbevistheden, så kommer man også til at tænke, at man ikke tager tre ud af tre løb frem i banen, og så vælger man måske at holde lidt. Det gør også, at det bliver, som det bliver, forklarer AGF-spilleren.

Han bemærker også, at spillere som Gift Link og Rasmus Carstensen bruger enormt mange kræfter på deres pladser som wingbacks, og at de også viste modenhed ved at kunne holde lidt igen.

Næste opgave for AGF er mod Sønderjyske, og aarhusianerne har altså to point ned til FC Midtjylland i toppen.
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder