Juventus - Lyon

Europa: Champions League
Juventus C. Ronaldo (Str. 43), C. Ronaldo (60)
Allianz StadiumFuld tid2-1
Lyon M. Depay (Str. 12)
OptaktLineupReferatVideo

Optakt:
Juventus - Lyon

Af Jonathan Kjær Troelsen

Som optakt til der endelig er Champions League-fodbold på programmet, varmer Indkast.dk op til alle rundens kampe. Her gælder det fredagens returkamp mellem Juventus og Lyon.

Article image

Kommentar:
Juventus er på randen af et utroligt skuffende Champions League-exit allerede i ottendedelsfinalen. Før coronapausen tabte italienerne den første kamp med 0-1 på udebane mod Lyon, og derfor er der et stort pres på Juventus-træner Sarri før fredagens returopgør. Selvom Juventus i denne sæson har vundet sit niende italienske mesterskab i træk, er Sarri en presset herre. Spillet har været svingende, og de 83 point som Juventus har skrabet sammen, er det laveste pointantal for klubben i Serie A siden sæsonen 10/11. Desuden tabte Juventus sine to sidste spillerunder i Serie A.

Lyon har heller ikke været flyvende i den franske liga denne sæson. Da den franske liga blev afblæst lå klubben placeret som nummer syv i Ligue 1. Derfor er Champions League den eneste mulighed for den franske storklub, hvis sæsonen 19/20 skal betegnes som god.

Juventus vil uden tvivl komme flyvende fra start, og de vil angribe fra første fløjt. De er tvunget til at score og vil sandsynligvis være i besiddelse af bolden det meste af tiden. Lyon derimod vil have fokus på at stå i en god og velorganiseret defensiv. Her kommer danske Joachim Andersen formentlig til at spille en nøglerolle i det centrale forsvar.

Karantæner og skader:
Juventus må i fredagens ottendedelsfinale undvære Mattia De Sciglio og Douglas Costa. Derudover er Paulo Dybala tvivlsom, eftersom han pådrog sig en forstrækning i låret i Serie A-kampen mod Sampdoria d. 26. juli. Hvis han ikke bliver klar, vil Higuain være en naturlig afløser for ham i startopstillingen.

Lyon har forsvarsspilleren Yousouf Kone skadet, mens Kenny Tete og Marcelo er tvivlsomme.

Forventede startopstillinger:
Juventus (4-3-3): Szczesny – Sandro, Bonucci, Ligt, Cuadrado – Matuidi, Pjanic, Bentancur – Ronaldo, Dybala, Bernardeschi

Lyon (4-2-3-1): Lopes – Marcal, Denayer, Andersen, Dubois – Mendes, Aouar – Depay, Reine-Adélaïde, Ekambi - Dembele

Bud på kampens profil:
I en kamp hvor Lyon er tvunget til en god defensiv præstation, er det nærliggende at pege på danske Joachim Andersen som en af kampens profiler. Han og resten af de defensive spillere hos de franske gæster skal have en god og solid kamp for, at overraskelsen kan blive en realitet.

Bud på kampens resultat:
1-1 og dermed laver Lyon overraskelsen og avancerer til Champions League-kvartfinalen.

Opgøret fløjtes igang fredag aften klokken 21.00, og kampen vises på TV3 Sport.

Mere om kampen

Mere om holdene

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik