LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Patrick Andersen

Dansk landsholdsspiller tæt på aftale med Bundesliga-oprykkere

Yussuf Poulsen kan være på vej til at lukke et langt og loyalt kapitel i RB Leipzig. Ifølge Kicker er der fremgang i forhandlingerne mellem Leipzig og Hamburger SV om et skifte for den danske angriber.

Leipzig har meldt ud, at klubben ikke længere planlægger med Poulsen i den kommende sæson, og 31-årige Poulsen er ifølge oplysningerne klar til at gå betragteligt ned i løn for at få skiftet på plads. Hvor han i Leipzig tjener omkring syv millioner euro årligt inklusive bonusser, vil han i Hamburg skulle nøjes med to millioner euro.

For at få regnestykket til at gå op, arbejdes der med en model, hvor HSV kan kompensere noget af lønnedgangen med en engangsbetaling – og samtidig ser RB Leipzig ud til at være klar til at slippe Poulsen gratis uden at kræve en transfersum.

Parterne står altså ikke langt fra hinanden, og meget tyder nu på, at Yussuf Poulsen kan få muligheden for at genstarte sin karriere hos traditionsklubben fra Elben.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder