Stor forvirring om transfer i Brøndby: 60 eller 100 millioner!
Skal man tro Bold.dk, får Brøndby ‘kun’ omkring 60 millioner kroner for Kvistgaarden.
Tipsbladet byder dog klart højere med omkring de 100 millioner kroner.
Vi må vente og se, hvad de er op og ned …
Brøndbys Mathias Kvistgaarden ser efter alt at dømme ud til snart at skifte til Norwich, der angiveligt har fulgt ham tæt gennem længere tid.
Den 23-årige angriber har været en profil i Brøndby med sin arbejdsomhed og sine skarpe løb i dybden. Nu venter Championship-fodbold forude, hvis de sidste detaljer altså falder på plads.
Mange fans kommer dog nok til at ærgre sig over prisen, som næppe når op på de 100 millioner kroner, Brøndby IF havde håbet på at få i den slunkne klubkasse.
Norwich City er ikke en aktør på markedet, der har historik for at smide om sig med lignende beløb. Et salg i 100 millioner-størrelse havde efter alt at dømme krævet en større købende klub.
Selvom Kvistgaarden er en af klubbens største salgsemner, tyder en del på, at prisen bliver noget lavere.
Det efterlader en blandet følelse hos fans, der både mister en nøglespiller - og står tilbage med et mindre økonomisk aftryk end ventet.
Vi må se, om Brøndby henter en direkte afløser for Kvistgaarden inden længe.