Video afslører: Newcastle tæt på at lande stjernespiller
Anthony Elanga er meget tæt på at blive Newcastle-spiller. Den svenske landsholdsspiller er netop landet i det nordøstlige England, hvor han nu skal gennemgå det obligatoriske lægetjek, inden en handel til i alt 55 millioner pund kan blive en realitet.
Ifølge Sky Sports’ Keith Downie ankom Elanga med privatfly fra Portugal tirsdag formiddag, og kort efter blev han spottet i Newcastle – klar til de sidste formaliteter i forbindelse med skiftet fra Nottingham Forest.
Prisen lyder på 52 millioner pund med yderligere 3 millioner i mulige bonusser, og det markerer et markant overskud for Forest, som hentede ham for omkring 15 millioner pund fra Manchester United sidste sommer.