LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Daniel Hvalsø Carlsen

Det her bliver svært for Kvistgaarden: Ny verden efter Brøndby

Mathias Kvistgaardens skadeshistorik kan bekymre, da Norwich City spiller et hav af kampe i løbet af en sæson.

Brøndby IF solgte deres stjerneangriber til Norwich City i England. 

Prisen vil Brøndby ikke ud med, da der tilsyneladende var en klausul i Kvistgaardens kontrakt, som gjorde, at han kunne smutte for ‘sølle’ 60 millioner kroner. 

Det er fans af klubben mildest talt rasende over. Man havde håbet på en transfersum i omegnen af 100 millioner kroner. 

Nu venter så en temmelig ny fodboldverden for Mathias Kvistgaarden. 

Den 23-årige angriber har angiveligt fået lovning på at være førstevalg til de forreste pladser på holdet, der i den kommende sæson skal kæmpe om oprykning til det forjættede land i Premier League. 

Mange kampe - få træninger

Championship-rækken byder på hele 46 kampe i grundspillet. Endnu flere, hvis man ryger i playoff om oprykning. 

Læg dertil både FA Cup, Carabao Cup + andre mindre engelske cups. 

Klubber på det næstbedste engelske niveau spiller uhyre mange kampe i løbet af en sæson. Og det kan blive her, problemet for Kvistgaarden opstår. 

I løbet af sin tid i Brøndby har Mathias Kvistgaarden ofte været på skånekost pga. sine hyppige skadesproblemer. 

Hvordan skal det lige gå med kampe nærmest hver tredje dag gennem hele sæson 25/26?

Man må antage, at folkene omkring Norwich City ved besked. 

Mathias Kvistgaarden er en spiller, der skal doseres - ellers vil den ene skade efterfølge den anden. 

Norwich City FC har papir på Kvistgaarden indtil sommeren 2029:

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder