LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Mathias Sørensen

Barcelona løfter sløret for nyt stort projekt

Barcelona har for nylig offentliggjort deres helt nyt projekt kaldet Barca Media 360 - et projekt, der skal forbedre klubbens kommunikation.

Ifølge det spanske medie Mundo Deportivo har Barcelonas bestyrelse besluttet at samle alle klubbens kommunikationskanaler og -platforme for at forbedre klubbens indhold og skabe en tættere forbindelse til globale fans.

Den nye platform, kaldet Barca Media 360, vil blive ledet af Paloma Mikadze (Ansvarlig for Barca Identity, red.) og skal være samlingspunktet for al deres kommunikation. 

Det helt store formål med projektet er at øge klubbens værdi ved at udvikle en platform, der kan få klubben til at fremstå som mere end bare en fodboldklub og dermed forbedre deres position på det globale marked.

Foruden det nye kommunikationsprojekt har bestyrelsen også indgået en aftale mellem Barca Vision (Barcelonas digitale platform, red.) og Qloo (AI virksomhed, red.), som bliver klubbens nye dataleverandør.

Med samarbejdet ønsker FC Barcelona, ved hjælp af kunstig intelligens, at søge nye måder, hvorpå klubben kan nå ud til deres medlemmer og fans samt udforske nye kommercielle muligheder. 


 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder