Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Daniel Hvalsø Carlsen

Schmeichel: Han kan blive Manchester Uniteds Klopp

Peter Schmeichel er ikke bange for at give Man U et godt råd om, hvem de skal ansætte som afløser for Erik ten Hag.

Det er efterhånden en kendt hemmelighed, at Erik ten Hag nok ikke skal være manager i Manchester United efter sommerpausen. 

Men hvem skal den engelske storklub så ansætte i stedet?

Peter Schmeichel er i sin rolle som ekspert ikke bleg for at sætte et navn på. Han har set sig lun på tyske Thomas Tuchel, som efter Schmeichels mening rummer alle de rette kompetencer.

Lad os se på, hvad den gamle målmand udtalte til BeIn Sports:

'Jeg kan godt lide ham. Jeg kan godt lide Thomas Tuchel. 

Hans fodboldkendskab er fantastisk. Jeg synes, han har været uheldig med at være i to store fodboldklubber på det forkerte tidspunkt i deres historie. 

Han udstråler en slags autoritet. Man skal helst ikke sammenligne folk - men han har det samme som Klopp, du ved.'

Tuchel som Man U's Klopp? 

Hvis det er, hvad der er i vente, bør ledelsen i Manchester United ikke vente længe med at foretage et opkald til Peter Schmeichels nummer 1 på listen. 

Der bliver godt gang i den efter sæsonen i den røde del af Manchester.
 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER