Fodbold nyheder

United-angriber topper ønskelisten i Salernitana

Af Stefan Lindahl

Serie A-klubben Salernitana kigger efter forstærkning frem mod næste sæson, og er forelskelsen er faldet på Manchester Uniteds Edinson Cavani.

Article image

Om en måned kan Edinson Cavani forlade Manchester United ganske gratis, og det har fået den italienske Serie A-klub Salernitana på dupperne. Ifølge La Repubblica arbejder klubben på at sammensætte et tilbud til den uruguayanske angriber.


Det er klubbens sportsdirektør Walter Sabatini, som har fået idéen. Han vil gerne give klubbens træner Davide Nicola en spillemæssig gave for at fejre overlevelsen i Serie A. En overlevelse der blev sikret i 38. og sidste spillerunde, selvom Salerno-klubben tabte hele 0-4 til Udinese. Cagliari kunne nemlig ikke få bolden i nettet mod allerede nedrykkede Venezia, og derfor blev det et Serie A-farvel til øboerne i stedet for sidste års oprykkere.

Salernitana er dog ikke den eneste Serie A-klub, som kigger på Cavani. Fiorentina og angriberens tidligere arbejdsgiver i Serie A Napoli holder øje med situationen. 35-årige Cavani har tidligere i Serie A for Napoli og Palermo scoret 112 mål i 212 kampe.

Cavani skiftede til Manchester United fra Paris Saint-Germain på en fri transfer i 2020. Siden skiftet er det for den uruguayanske angriber, som blev topscorer i Ligue 1 i både 2016/2017- og 2017/2018-sæsonen, blevet til 19 scoringer i United-trøjen. Blot to af dem er faldet i den netop overståede Premier League-sæson.

Mere om Edinson Cavani

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik