LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Frankrig: Ligue 1
Strasbourg
Auxerre
Oliver Otte Okstrøm

Midt i sorgen: Dansk landsholdsspiller hyldes for styrke og karakter

Lucas Høgsbergs cheftræner i Strasbourg er mere end bare imponeret af sin unge midterforsvarer.

Når den storsatsende franske klub Strasbourg onsdag skal møde Auxerre i den franske liga, så bliver det uden den danske midterforsvarer Lucas Høgsberg på holdet.

Det skyldes dog hverken en skade eller karantæne. Desværre er der sket et dødsfald tæt på danskeren, og derfor rejser han til Danmark.

Det oplyser Strasbourg-cheftræner Liam Rosenior under et pressemødet forud for onsdagens kamp ifølge det store lokalmedie Ici Alsace.

Her slog træneren fast, at han havde nogle store ord tilovers for den danske stopper.

- Jeg er meget stolt af Lucas Høgsberg. Han insisterede på at spille i Lyon, selvom han lige havde fået beskeden om en nærtståendes død, siger han og fortsætter:

- Han viste en enorm styrke og karakter. Han rejser nu hjem til sit land og vil være fraværende til kampen mod Auxerre, lyder det fra Rosenior.

Den franske klub lagde i sommerens transfervindue omkring 112 millioner kroner for danskeren, som gjorde ham til den dyreste forsvarsspiller, der er blevet solgt fra Superligaen. 

I alt er det blevet til 10 kampe for den franske klub indtil videre for Høgsberg, der har kontrakt med dem frem til sommeren 2030.

Strasbourg er i øjeblikket på en syvendeplads i Ligue 1, som er lige under pladserne i Conference League.
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder