Sjældent fokus i Brøndby: Men der blev faktisk også snakket fodbold
Indkast til OB - Brøndby
Der blev talt en hel del om den fanprotest, som nær havde afbrudt OB - Brøndby endeligt.
Men i mixed zone blev der også tid til at fokusere på, at Brøndby igen scorede en del mål efter kliniske afslutninger.
Det var Brøndby-træner, Steve Cooper, naturligvis ganske godt tilfreds med:
- En af de ting, som jeg var meget tydelig omkring var, at vi skulle være kliniske.
- Vi vidste, at hvis vi gjorde tingene godt nok i vores opbygning, så ville vi komme ind i områder, hvor vi kunne gøre ondt på modstanderen.
Brøndby kom lige nøjagtig ind i de områder, hvor målene i fodboldkampe som oftest scores:
1-0:
En iskold Noah Nartey havde overblik til at spille Benjamin Tahirovic helt blank foran kassen. Og så scorede bosnieren sit første mål for Brøndby IF.
2-0:
Nicolai Vallys fik serveret kuglen af en OB-spiller. Derefter var det en smal sag at trille bolden i kassen.
3-0:
Så var det Vallys' tur til at servere bolden for en medspiller - Marko Divkovic first-timede smukt kuglen op i hjørnet.
Tid til pause. Derefter fanprotest og afbrudt kamp.
Da spillerne kom tilbage på banen manglede vi da også lige:
4:0:
Filip Bundgaard beviste, at han er klar til at levere varen, når han får chancen. Et fremragende skud udefra sejlede ind i kassen bag OB-keeperen.
Til slut måtte Brøndby leve med, at buret ikke blev holdt rent.
Men Steve Cooper fik, hvad han kom til Odense efter:
- Vi lignede et virkelig farligt hold. Alle fire mål var virkelig gode.
Brøndby-træneren fandt tid til at rose især Divkovic og Bundgaard for deres kliniske og smukke afslutninger.
Det blev en god start på en uge med hele tre udekampe for Brøndby.
Næste kamp er torsdag kl. 20:45 mod FC Nordsjælland i pokalturneringen.
Ugen rundes af med Silkeborg - Brøndby søndag kl. 20:00.
Der er lidt at se til for Cooper og Co.
En glad og tilfreds Steve Cooper: