I artiklen gennemgås blandt andre Genoas profiler Ruslan Malinovskyi og Walter Junior Messias, hvis efternavne på hver deres måde afspejler, hvor de kommer fra. Malinovskyis navn stammer fra det ukrainske ord malina, som betyder hindbær – et efternavn, der i sin tid blev brugt til at beskrive personer fra områder med hindbærkrat. Messias’ efternavn har religiøse rødder i det hebraiske Mashíach, der betyder ”den salvede” eller ”frelseren”.

Men hvor de to Genoa-profiler repræsenterer forskellige sproglige og kulturelle aftryk i Serie A, kan danske Albert Grønbæk ses som et nordisk modstykke til fænomenet.

Grønbæks efternavn er typisk for dansk navneskik, hvor naturen danner grundlaget for identiteten. Det består af ordene grøn og bæk – og henviser oprindeligt til et grønt område omkring et vandløb. Mange danske efternavne opstod på samme måde som lokale stednavne, og derfor fortæller et navn som Grønbæk en historie om rødder og landskab, snarere end om slægtskab eller status.

Dermed adskiller Grønbæk sig fra de sydeuropæiske efternavne, der ofte udspringer af tro eller håndværk. Hvor Messias’ efternavn næsten bærer en religiøs vægt, og Malinovskyis leder tankerne mod naturens sødme, er Grønbæk et billede på den nordiske enkelhed og nøgternhed – et navn, der lugter mere af muld end af myte.

Fælles for dem alle er dog, at de repræsenterer noget, som moderne fodbold ellers sjældent rummer: historie. I en tid med globale trupper, hurtige klubskifter og navne, der ofte forbindes med markedsværdi, minder et efternavn os stadig om, hvor spillerne kommer fra – bogstaveligt talt.