Kontroversiel angriber på vej tilbage til Premier League?
Mason Greenwood var spået en stor fremtid, da han spillede for Manchester United, men hans tid i klubben sluttede på en kedelig måde, da han blev anmeldt for vold, og klubben afsluttede samarbejdet.
Det startede med, at han blev lejet ud til Getafe, hvor han havde pæn stor succes i La Liga, og da lejeaftalen var udløbet, vendte han tilbage til Manchester United igen.
Sidste sommer blev han solgt til den franske storklub Marseille, og her har han haft rigtig stor succes. Indtil videre har han spillet 48 kampe for dem, og det er blevet til 30 scoringer og ti assist.
Nu kan vejen dog være banet til et comeback i Premier League, skriver TeamTalk. Mediet beretter om, at både Tottenham og West Ham viser interesse for ham, men der er også konkurrence fra Barcelona, der skulle være meget interesseret.