Genoprejsningen: Sådan har Højlund fundet sit gamle jeg
Det endte med at blive mere end bare surt for Rasmus Højlund i sidste sæson for Manchester United, og det har nu også vist sig, at den danske angriber havde særdeles godt af lidt luftforandring.
Tilbage i Italien, hvor det hele pludselig gik i stærkt i sin tid for Atalanta, er han nu havnet hos de italienske mestre fra Napoli, og den første tid har været en fortælling om genoprejsning for danskeren.
Det skriver det store, internationale fodboldmedie Goal, som ser en tydelig forbedring hos Højlund.
- På leje siden sommeren har han allerede scoret fire gange i seks kampe og genfundet den skarpe bevægelse og afslutning, der engang gjorde ham til en af Europas mest spændende talenter, understreger mediet.
En del af æren bliver givet videre til Napoli-cheftræner Antonio Conte, som har lige, hvad den danske landsholdsbomber har brug for.
- Den 22-årige har tilpasset sig Contes højintensive system godt, med bedre kombinationsspil, skarpere pres og øget ro foran målet, skriver mediet og fortsætter:
- Contes system passer Højlund perfekt. Hans atletik, presstinstinkt og direkte spillestil gør ham ideel til Contes vertikale og hurtige spillestil. Under Conte fremstår Højlund skarpere i overgange og mere selvsikker i de angrebsmuligheder, der opstår mellem forsvarsspillere, konstateres det.
De bliver desuden påpeget, at klubledelsen i Napoli angiveligt allerede nu vil gøre lejeaftalen permanent til januar, selvom det først er til sommer, at en overgang på 320 millioner kroner, som er betinget af en Champions League-plads.
Lige nu er Rasmus Højlund ramt af en lårskade, som har bremset ham lidt, men han forventes snart tilbage igen, hvor fansene givetvis regner med, at han bliver ved, hvor han slap.
Endelig nævnes det, at Højlunds tidlige succes sammen med Kevin De Bruyne og Scott McTominay viser, hvor problemfrit han er faldet ind i napolitanernes dynamiske angrebsspil.