LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Patrick Andersen

Columbiansk profil kan være på vej til gigantisk skifte

Barcelona har udset sig Crystal Palace-spilleren Daniel Muñoz som deres næste store transfermål. Ifølge Fichajes er klubben klar med et bud på omkring 30 millioner euro for den colombianske landsholdsspiller, som har imponeret stort siden sit skifte til Premier League.

Muñoz, der kom til Palace fra belgiske Genk i januar 2024, har markeret sig som en af ligaens mest dynamiske wingbacks med otte mål og 14 assists i 77 kampe. Hans løbekraft og offensive mod har gjort ham til en nøglespiller for manager Oliver Glasner, der dog ventes at kæmpe hårdt for at holde på ham.

Barcelona ser den 29-årige som ideel til at styrke højresiden, hvor Jules Koundé ofte har været brugt – men som Flick gerne vil rykke ind som midterforsvarer. Et køb af Muñoz kan derfor signalere et taktisk skifte i Barcelonas defensiv.

Ifølge rapporten bevæger forhandlingerne sig hurtigt, da også Atlético Madrid følger situationen tæt. Palace er dog i en stærk forhandlingsposition, da Muñoz’ kontrakt løber frem til 2028.

Jamie Carragher har for nylig kaldt Muñoz “den bedste wingback i Premier League”, og i Barcelona vurderer man, at han vil passe perfekt ind i Flicks idé om et mere energisk og fremadrettet spil.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder