LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Oliver Otte Okstrøm

Vild interesse: Ni klubber jagter FC Midtjylland-forsvarsspiller

Både klubber fra Portugal, England, Tyskland og Spanien har fået øjnene op for Ousmane Diao.

FC Midtjylland har en række særdeles salgsbare emner på holdet i denne tid, og en af dem er forsvarsspilleren Ousmane Diao.

Sådan ser det i hvert fald ud, når man kigger på det tweet, som transferjournalisten Ekrem Konur med sine 238.000 følgere har sendt ud om FCM-spilleren.

Her peger han på, at en række klubber lurer på senegaleseren i form af Fulham, Crystal Palace, Ipswich, Bournemouth, Porto, Sporting CP og Benfica.

Derudover bliver tyske Eintracht Frankfurt sat i forbindelse med den talentfulde stopper.

Oveni bliver den spanske traditionsklub Sevilla nævnt som en klub, og der bliver endda nævnt, at de har budt 75 millioner kroner på ham - og dermed kan Diao blive en løsning på deres defensive vanskeligheder.

Spørgsmålet er nok bare, hvorvidt det overhovedet er nok for de dygtige købmænd i FC Midtjylland-ledelsen.

Senest har FC Midtjylland-profilen selv været ude og fortælle i et interview om den interesse, der har været om ham i sommeren, hvor han dog blev ramt af en skade, som satte det hele lidt på pause.

- Det var svært, men jeg lod mig ikke slå ud. Jeg fokuserede kun på at komme stærkt tilbage. Jeg havde mange planer og tilbud, men sådan er livet – skader sker. Nu ser jeg bare fremad, lød det fra ham til Foot Mercato.

Her pegede han også på, at netop Benfica og Sporting tidligere havde været ude efter ham.

Endelig kan han da også se, at han er den femtemest værdifulde spiller i hele Superligaen. Læs mere om det her.
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder