Napoli er sikre: De køber Højlund!
Den italienske storklub har en købsoption i lejeaftalen med Manchester United og er klar til at aktivere den.
“Napoli er i en stærk position med klausulen og parate til at udnytte den. Forhandlinger har fundet sted, og aftalen forventes at blive færdiggjort snart – klar til at træde i kraft ved sæsonafslutningen,” fortæller en kilde til Daily Briefing.
Den danske angriber blev udlejet til Napoli i sommer efter en svær periode i Premier League, men har fået gang i målformen i Serie A – hvor han tidligere også imponerede i Atalanta.
Aftalen ventes at løbe til 2030, og i Napoli ser man Højlund som en nøglefigur i klubbens fremtidige offensiv.
Skiftet giver samtidig 22-årige Højlund en kærkommen mulighed for at genstarte karrieren efter en udfordrende tid i Manchester United.