Steve Coopers beskedne udrensning: De er færdige i Brøndby
Han har faktisk favnet sin trup nærmest hele vejen rundt. Der har været en del spilletid til ydermandaterne i truppen.
Men Brøndby-træner Steve Cooper lader også til at have udset sig nogle spillere, han nok ikke får brug for fremover.
Derfor kan det være slut allerede til vinter for nedenstående tre spillere, som kan gøre plads til andre:
- Justin Che
Den største no-brainer.
Backen fra USA har aldrig været i nærheden af noget som helst i Brøndby IF.
Han blev i sin tid kritiseret for at være et GFH-indkøb - kun handlet med tanke på fremtidig profit og ikke for sine kvaliteter på banen.
Mon ikke Justin Che skippes videre til en anden klub i GFH-konglomeratet til vinter på permanent basis.
- Jordi Vanlerberghe
Den største taber i truppen siden Steve Coopers ankomst.
Forsvareren fra Belgien fik 9 minutter på banen i Europa-nederlaget mod Strasbourg. Under Cooper er det blevet til nul og niks. Han er ikke engang med i kamptruppen.
Vanlerberghe har ellers været pænt inde omkring holdet tidligere. Endda som fast mand i perioder.
Det ligner et comeback til belgisk fodbold i vinterens transfervindue.
- Michael Gregoritsch
Okay - den her er kontroversiel. Men ligner den store og tunge østrigske angriber ikke bare et gedigent fejlkøb?
Gregoritsch varmede op på sidelinjen gennem hele kampen mellem OB og Brøndby - uden at komme på banen.
Ind trådte Kotaro Uchino. Og så luskede den tidligere Bundesliga-angriber tilbage på bænken.
Der er andre - yngre, hurtigere og mere formstærke - spillere, som står foran i køen til spilletid.
Hvis Brøndby og Michael Gregoritsch kan finde en løsning - og en interesseret klub - til vinter, kan det meget vel ende med en yderst kortvarig ‘romance’ mellem parterne.
11 vindere fra kampen i Odense, der er helt inde i varmen: