Wass om rødt kort: “Jeg lod mig frustrere, og det var for meget”
Indkast til OB - Brøndby:
Brøndbys Daniel Wass blev fredag aften udvist i 4-1-sejren over OB, efter dommeren via VAR-vognen vurderede, at midtbanespilleren med for høj fart skubbede Fiete Arp i ryggen. Situationen opstod kort efter et forudgående nærkamp-drama, hvor Wass følte sig ulovligt fastholdt.
Efter kampen forklarede han hændelsen til Indkast's raporter:
“Jeg har sagt undskyld til ham, og han har undskyldt til mig. Han holdt mig i kraven i fem sekunder, og det frustrerede mig. Så løber jeg ned og skubber ham i ryggen med for meget fart.”
Den 35-årige midtbanespiller kommenterede også fanprotesten, hvor tennisbolde og guldmønter blev kastet ind på banen og førte til, at dommeren tog spillerne ud i fem minutter:
“Dommeren sagde til os, at hvis de fortsætter, så aflyser han kampen, og så er det nogle andre, der bestemmer resultatet. Jeg forstår fansenes frustration, men det kunne ende med, at vi tabte 3-0 på papiret.”
Wass henviser til, at klubben den seneste periode har haft flere meget sene kickoff-tidspunkter, hvilket har fået Brøndby-fans til at markere utilfredshed.
Brøndby endte trods alt med at tage tre point hjem fra Odense, men følelserne kom helt op at koge på en aften, hvor både spillere og fans pressede grænsen.