LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Konrad Cornelius Rasmussen

Liverpool vil hente West Ham-stjerne for en halv milliard kroner

Merseyside-klubben har haft et stille januar-transfervindue, men det betyder ikke at de ligger på den lade side i forhold til at finde nye stjerner til klubben.
Ifølge Football Insider, så har Liverpool, gennem en længere periode, scoutet den engelske kantspiller Jarrod Bowen. Sidste gang Klopps scouts var ude og kigge på den dynamiske englænder, var i kampen mod Norwich. Her viste Bowen klassen og scorede to gange mod de forkølede kanariefugle.

Den 25-årige Jarrod Bowen har nu scoret otte gange og lavet yderligere ti assist i 30 kampe i indeværende sæson.

Dog skal Liverpool væbne sig med tålmodighed, hvis de skal have fat i Jarrod Bowen. West Ham vil helst ikke sælge Bowen, da udsigterne til europæisk gruppespil lige nu er tæt på. Det, der i hvert fald er helt sikkert, er at de ikke kommer til at sælge deres store stjerner her i januar. Derfor skal Liverpool vente til sommerens transfervindue, hvis de skal have forhåbninger om at hente kantspilleren.

Ifølge Football Insider, så vil West Ham kræve omkring 500 millioner kroner for Jarrod Bowen.

Jarrod Bowen har spillet 83 kampe for West Ham. Han har scoret 17 mål og lavet yderligere 20 oplæg.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder