Fodbold nyheder

United-hollænder på blokken i Serie A-klubber

Af Stefan Lindahl

Manchester United-midtbanespilleren Donny Van de Beek overvejer et januar-skifte til enten Juventus eller Inter.

Article image
Ritzau-Scanpix

Da den hollandske midtbanespiller Donny Van de Beek skiftede fra Ajax Amsterdam til Manchester United, var det nok de færreste, der havde forestillet sig, at han efter lidt over en sæson i Premier League kun havde set banen i 519 minutter.

Det er dog den kedelig sandhed for Van de Beek, og derfor presser hollænderen ifølge Calciomercato på for et skifte i januar-transfervinduet. Angiveligt er Van de Beeks agent allerede på sagen, og her kan de to Serie A-klubber Juventus og Inter måske hjælpe United-spilleren på vej.

Begge Serie A-klubber vil efter sigende gerne have hollænderen, men der er et nøgle-problem ved situationen. De to Serie A-klubbers økonomi er presset efter coronavirus-pandemien, og derfor ønsker ingen af de to klubber at betale en transfersum for Van de Beek til januar. Derfor vil de to klubber efter sigende arbejde på at hente hollænderen på et lån med en købsoption.

Ifølge mediet overvejer Manchester United overhovedet ikke en sådan handel. Hvis Manchester-klubben skal slippe Van de Beek, så bliver det på en permanent transfer.

24-årige Van de Beek kostede Manchester United 298 mio. kroner i transfersum. Ifølge Football Italia er den korrekte sum med bonus-aftaler og andet løbet op i 344 mio. kroner. I indeværende Premier League-sæson har Van de Beek spillet fem minutter for United

Mere om Donny van de Beek

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik