LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Tyskland: Bundesligaen
FT
0 - 1
(0 - 1)
HSV
Wolfsburg
X R. Königsdörffer (45)
A. Daghim (15)
Oliver Otte Okstrøm

Stor Kamil Grabara-dag: Overgår alle i Bundesligaen

Kamil Grabara blev virkelig afgørende for Wolfsburg i weekenden, og det er nu blevet hyldet.

Efter en periode med pres og tvivl omkring sin position i VfL Wolfsburg fik den tidligere FC København-målmand Kamil Grabara i weekenden et markant svar sendt tilbage – både på banen og i spalterne. 

Den polske keeper er nemlig for første gang kommet på ugens hold i det tyske medie Kicker. Det kommer efter hans hovedrolle i 1-0-sejren over Hamburger SV, hvor han altså overgik alle andre målmænd i den bedste tyske række i dén runde.

Grabara toppede sin præstation med, at han undervejs i kampen reddede et straffespark fra Ransford Königsdörffer og havde derudover flere afgørende redninger – blandt andet et afrettet forsøg fra Fabio Vieira i slutfasen. 

Men selv efter en af sine bedste kampe i sæsonen var Grabara langt fra euforisk.

– Lad os ikke fordreje virkeligheden. For at være ærlig, så var vi ikke særligt gode. Tværtimod – vi var dårlige, lyder det fra den polske keeper.

Det var klare ord fra en målmand, der har oplevet både opbakning og kritik siden sit skifte fra FC København til Bundesligaen. I de seneste uger har flere fans ytret ønske om at se reservekeeper Marius Müller få chancen, men mod HSV leverede Grabara det bedst mulige modsvar: en kamp på topniveau.

Han pegede dog på, at det ikke kun handlede om ham selv, når han snupper et straffespark.

- Man analyserer de spillere, som sandsynligvis tager straffesparkene. Jeg får al informationen, og så handler det om at bruge den. Det er ikke bare resultatet, at jeg redder straffesparket – det er hele processen, forklarede han.

Den proces har nu båret frugt to gange i Bundesligaen, hvor Grabara har reddet to ud af fem straffespark.
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder