Fodbold nyheder

Havertz presser Liverpool og City:
De er stadig mesterskabsfavoritter

Af Philip Dar

Chelsea-spilleren anser stadig de to seneste PL-mestre som større mesterskabsfavoritter end Chelsea.

Article image

Det kører på skinner for de blåklædte Chelsea-spillere i øjeblikket, og det er man også opmærksom på i London-klubben. De forsvarende Champions League-mestre har forstærket sig med den belgiske bomber Romelu Lukaku, og klubben ser nu endnu bedre ud end før.

Derfor forventes Chelsea at kæmpe med om mesterskabet i denne sæson, hvor også Liverpool, Manchester City og Manchester United nævnes som mesterskabskandidater. De to førstnævnte har den tyske Chelsea-stjerne Kai Havertz forholdt sig til i et interview med Sky Sports.

- De sidste par år, har Liverpool og Manchester City været de bedste, og vi kan ikke sige, at vi kommer til at vinde Premier League i år, bare fordi vi vandt Champions League.

Kai Havertz er dog ikke bange for at indrømme, at Chelsea-truppen indeholder stor kvalitet, men afviser dog udråbe dem som mesterskabskandidater.

- Vi har selvfølgelig kvaliteten i truppen til at vinde ligaen, men det er for tidligt at snakke om den slags efter fire kampe, siger Havertz og fortsætter:

- Vi har også sagt, at vi er på jagt efter Liverpool og City. De har vist sig rigtig stærke de sidste par år, og vi vil gerne vise, at vi er os selv efter Champions League-triumfen, siger Havertz til Sky Sports ifølge Express.

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik