Fodbold nyheder

Lørdagens internationale rygter

Af Stefan Lindahl

Nedenfor følger dagens internationale rygter.

Article image
Ritzau-Scanpix

Inter overvejer et salg af Lautaro Martinez, da de to parter ikke kan blive enige om en forlængelse af argentinerens kontrakt. (Sky Sport Italia)

Inter kigger allerede på et alternativ til Lautaro Martinez, og her er de faldet over Lazio-profilen Joaquin Correa. (Sky Sport Italia)

Real Madrid vil i løbet af de kommende uger begynde at tale med Paris Saint-Germain vedrørende en handel, som skal sende Kylian Mbappé til den spanske hovedstadsklub. (90min)

Kaio Jorge ligner en kommende Juventus-spiller. Juve har tilbudt Santos 22 mio. kroner for Jorge denne sommer, ellers henter Serie A-klubben brasilianeren gratis til januar, når han har kontraktudløb. (Fabrizio Romano)

Amadou Onana kan snart skifte til LOSC Lille fra Hamburger SV, da klubberne er blevet enige om transfersummen. (Bulinews)

Genoa-angriberen Eldor Shomurodov bliver præsenteret som ny Roma-spiller senere i dag. (Football Italia)

Atalanta nærmer sig Hellas Veronas forsvarsspiller Matteo Lovato, som Bergamo-klubben har udset sig som erstatning for Cristian Romero, der nærmer sig et skifte til Totttenham. (Fabrizio Romano)

VfL Wolfsburg har sat et 114 mio. kroner stort prisskilt på Josip Brekalo, som har interesse fra Real Betis, Sevilla, Real Sociedad, Atalanta og Lazio. Derudover vil Bundesliga-klubben have bonusser med i en eventuel handel. (Kicker)

Gianluca Frabotta skifter fra Juventus til Hellas Verona på lån med en købsoption. (Football Italia)

Zenit Skt. Petersborg er klar til at byde 225 mio. kroner på Torinos kaptajn Andrea Belotti. (Sky Sport Italia)

Erling Braut Håland og Julian Brandt bliver i Borussia Dortmund denne sommer. Det fortæller direktør i Bundesliga-klubben Hans-Joachim Watzke. (Goal)

Joshua Zirkzee er tæt på at skifte fra Bayern München til Anderlecht, men Hellas Verona blander sig i kapløbet. (Corriere di Verona)

Inters, Romas og Lazios transfermål Filip Kostic’ agent lander snart i den italienske hovedstad, hvor han skal holde møder med klubberne omkring hans klients fremtid. (Alfredo Pedulla)

Mahmoud Dahoud bekræfter, at han har forlænget sin kontrakt med Borussia Dortmund. (Bulinews)

Serie A-oprykkerne Venezia har sikret sig CSKA Moskva-spilleren Arnor Sigurdsson på lån i den kommende sæson. (Venezias officielle Twitter)

Bayer Leverkusen har budt på Zenit Skt. Petersborgs kant-spiller Sardar Azmoun. (Fabrizio Romano)

Samuel Umtiti lignede før sommerens transfervindue en færdig mand i FC Barcelona, men forsvarsspilleren har imponeret Barcas træner Ronald Koeman under opstarten, og kan derfor ende med at blive i den spanske storklub. (Mundo Deportivo)

Udinese har afgivet et bud på Bayer Leverkusens Lucas Alario, men buddet er blevet afvist. (Bulinews)

38-årige Goran Pandev er klar til at forlænge sin kontrakt med Genoa, så han repræsenterer klubben i yderligere 12 måneder. (Sky Sport Italia)

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik