Fodbold nyheder

Barca kan skifte helt ud på venstre back-positionen

Af Stefan Lindahl

Denne sommer kan både Jordi Alba og Junior Firpo være fortid i FC Barcelona, men klubben har erstatninger i kikkerten.

Article image
Ritzau-Scanpix

Der kan ske udskiftning i hele FC Barcelonas venstre forsvarsside denne sommer, hvor både Jordi Alba og Junior Firpo kan være på vej væk. Det meddeler Football Espana.

Barca har dog en plan, hvis begge spillere forsvinder. Ifølge Mundo Deportivo kigger La Liga-klubben på Valencias José Gaya og Chelseas Marcos Alonso. Hvis Alba smutter, så er Gaya tiltænkt hans plads i Barcas startopstilling, imens at Alonso er tiltænkt som Firpos afløser, hvilket vil gøre ham til back-up for førstevalget.

Ifølge Mundo Deportivo skulle Leeds United allerede være fristet af muligheden for at hente Firpo, men mediet melder ikke om en destination for Alba. Lige nu er Alba med det spanske landshold til EM, hvor han holder Gaya på bænken.

32-årige Alba har været i Barca siden sommeren 2012, hvor han kom til fra Gayas klub Valencia. Alba har spillet 385 kampe for FC Barcelona og blandt andet leveret 81 assist. Anderledes har situationen været for 24-årige Firpo, som har været back-up for Alba, siden han kom til fra Real Betis i 2019 for 135 mio. kroner. I den seneste sæson fik Firpo 285 La Liga-minutter for Barca.

Relaterede artikler

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik