Ombejlet stortalent: Jeg føler mig smigret
Et af de største midtbanetalenter Eduardo Camavinga er smigret over at være ombejlet af verdens største klubber, men han har endnu ikke besluttet, hvad fremtiden skal bringe.
Eduardo Camavinga var allerede sidste år et af de varmeste emner i sommerens transfervindue. Meget tyder på, at den historie kommer til at gentage sig, når sommerens transfervindue åbner.
Listen over bejlere er stadigvæk lang og indbefatter klubber såsom Manchester United, Bayern München, Arsenal, Real Madrid, hvilket smigrer transfersagaens hovedperson.
-Jeg følger mig smigret over, at klubber som Real Madrid og Bayern München holder øje med min situation. Det er dejligt, understreger Eduardo Camavinga ifølge Diario AS.
-Jeg vil ikke lyve, men min familie og jeg har endnu ikke besluttet os for, hvad vi vil gøre.
Real Madrid var efter sigende tættest på at få fingrene i Camavinga sidste sommer. ”Los Blancos” afgav et bud på mindst 558 millioner kroner, men transferen blev ikke til noget.
Det er sandsynligt, at Real Madrid vil gøre et nyt forsøg på at lokke den kun 18-årige midtbanespiller til Madrid, når sommerens transfervindue åbner.
Uanset om det bliver Real Madrid eller en anden storklub, som får fingrene i Camavinga til sommer, kan hans nye arbejdsgiver sandsynligvis få ham billigere. Kontraktforhandlingerne mellem Stade Rennais og Camavinga er således gået i stå.