LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Asbjørn Steffensen

Zidane åbner døren på klem for Juventus-comeback

Real Madrid-træner Zinedine Zidane lægger ikke skjul, at Italien og Juventus har en speciel plads i hans hjerte.
Knap nok havde Real Madrid overbevisende slået Liverpool 3-1 på hjemmebane i den første kvartfinale i Champions League, før Los Blancos' træner, Zinedine Zidanes, fremtid blev taget op. I et interview efter kampen med Sky Italia, blev den franske træner spurgt ind til, om den italienske trænerstil apellerede til ham, og Zidanes svar var meget åbent.

- Italien vil altid være i mit hjerte. Juventus har altid været vigtig for mig. Jeg ved det ikke, i øjeblikket er jeg her. Lad os se, sagde Zidane til Sky Italia.

Klublegenden Andrea Pirlo har ikke imponeret i sin første sæson som træner Juventus, hvor klubben røg ud i ottendedelsfinalen til Port og i skrivende stund ligger på en tredjeplads i Serie A med fare for ikke at vinde mesterskabet for første gang i 10 år.

Rygterne går derfor på, om Pirlo ryger på porten efter kun en enkelt sæson i trænersædet for Bianconeri, og man så henter en anden klublegende ind - nemlig Zidane. Franskmanden spillede i klubben fra 1996 til 2001, og hans fremtid som træner i Real Madrid er usikker efter en svingende sæson.

Hans åbne svar om en fremtid i Torino har i hvert fald sat en masse tanker i gang hos både Real Madrid og Juventus-fans.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder