Medie: Haaland vil til denne klub til sommer
Erling Braut Haaland vil angiveligt til den spanske La Liga.
Erling Braut Haaland har betaget mange fodboldfans med sit imponerende angrebsspil trods sin unge alder. Han er i øjeblikket en af verdens bedste spydspidser, og alle Europas største klubber bliver for tiden sat i forbindelse med nordmanden.
Nu melder den Madrid-baserede avis Marca, at den 20-årige stjerne selv vil til Real Madrid. Hvis transferen skal lykkes, kræver det dog ifølge mediet først, at nordmanden skal overbevise Dortmund om at sælge ham. Den oprindelige plan var, at Haaland eftersigende først skulle sælges videre i sommeren 2022, men grundet spydspidsens imponerende præstationer, kan en transfer altså allerede komme på tale denne sommer.
I skrivende stund er det blevet til 47 mål i 48 kampe i Dortmund-trøjen for den norske stjerne. Han har været i klubben i godt og vel et år og tre måneder. Ifølge Marca kigger Real Madrid også på Kylian Mbappe. Hans aftale med Paris Saint-German udløber næste sommer, men klubberne er endnu ikke blevet enige om noget. Angiveligt skulle den unge franskmand frygte, at Lionel Messi skifter til den spanske hovedstadsklub, og at der dermed vil være for mange stjerner på holdet.