CL-brag rykkes til Rumænien
Når Atletico Madrid og Chelsea brager sammen i Champions League, bliver kampen ikke afviklet på Wanda Metropolitano i Madrid som planlagt. I stedet flyttes kampen til Rumænien, oplyser UEFA.
Atletico Madrid får ikke lov at spille på eget græs, når de 23. februar brager sammen med Chelsea i den første af to kampe i ottendedelsfinalerne i Champions League.
Kampen er nemlig blevet flyttet til Rumænien som en direkte konsekvens af de nuværende corona-restriktioner i Spanien, hvor man har meget stramme restriktioner. Det oplyser UEFA på sin hjemmeside.
Onsdag oplyser UEFA således på sin hjemmeside, at man har valgt at flytte kampen til Rumænien og nærmere bestemt Bukarest, hvor kampen vil blive afviklet på nationalstadionet. Alt sammen som en konsekvens af de nuværende restriktioner i Spanien.Til gengæld bliver returkampen i London afviklet helt efter bogen, hvor returopgøret spilles 17. marts.
I forvejen har der været rygter om, at de tilbageværende engelske hold i Champions League, Chelsea, Liverpool og Manchester City ikke skulle have lov til at spille sine udekampe i turneringen efter den oprindelige plan, da man frygter den britiske mutation.
Blandt andet har Herning været inde i billedet i forbindelse med afviklingen af opgøret mellem RB Leipzig og Liverpool, da man i Tyskland ikke ønsker at bringe den engelske smittevariant ind i landet.
Indtil videre bliver kampene dog afviklet efter planen med undtagelse af Atletico Madrid mod Chelsea, som altså er blevet flyttet til Rumænien.