LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

England: Premier League
King Power Stadium
FT
2 - 0
(2 - 0)
Leicester
Chelsea
W. Ndidi (6), J. Maddison (41)
Asbjørn Steffensen

Leicester napper førstepladsen med sejr over formsvage Chelsea

Leicester skød sig til tops i Premier League, da de vandt sikkert over Chelsea tirsdag aften.
Leicester kunne med en sejr over Chelsea indtage en midlertidig førsteplads i Premier League. Chelsea havde desperat brug for noget medgang, da de er inde i en dårlig pointmæssig stime, der presser Frank Lampard på managerposten.

Danske Kasper Schmeichel rundede sidste uge hans kamp nummer 400 for hjemmeholdet Leicester, mens Andreas Christensen endnu en gang var på bænken for Chelsea.

Leicester lagde hårdt ud fra start og scorede efter blot seks minutter. Harvey Barnes missede sin afslutning, som sendte bolden for fødderne af Wilfred Ndidi. Midtbanespilleren sendte hårdt bolden via stolpen ind bag Edouard Mendy i Chelse-målet.

Chelsea havde boldbesiddelsen i første halvleg, men blev aldrig rigtig farlige. Callum Hudson-Odoi fik en stor chance efter en halv time men missede. Kort inden halvleg fik Chelsea tilkendt et straffespark, som dog blev omstødt til et frispark lige udenfor feltet, som Mason Mount sparkede over mål.

Lige efter Chelseas mislykkede frispark blev en lang bold sendt i dybden til Vardy, men efter noget tumult i Chelsea-forsvaret, faldt bolden for fødderne af James Maddison, som sikkert scorede til 2-0.

Anden halvleg var udeholdet igen boldbesiddende, men havde svært ved at åbne Leicesters forsvar op. Til slut i kampen fik indskiftede Timo Werner prikket bolden i nettet, men målet blev efterfølgende korrekt underkendt for offside.Kampen ender 2-0, og Leicester indtager førstepladsen i Premier League, mens Chelsea skuffende bliver overhalet af West Ham og nu ligger på ottendepladsen.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder