Cagliari - Milan

Italien: Serie A
Cagliari
Sardegna ArenaFuld tid0-2
Milan Z. Ibrahimović (Str. 7), Z. Ibrahimović (52), A. Saelemaekers (74)
LineupReferat

Zlatan sikrer Milan tre point på Sardinien

Af Stefan Lindahl

Zlatan Ibrahimovic fik sin første Serie A-start siden november, da AC Milan slog Cagliari med 2-0 på udebane. Svenskeren blev noteret for begge scoringer.

Article image

Cagliari og AC Milan afsluttede 18.-spillerunde i indeværende Serie A-sæson. Det skete mandag aften, da de to hold tørnede sammen på Cagliaris hjemmebane Sardegna Arena på Sardinien. Danske Simon Kjær fra som vanligt med fra start i Milans forsvar, men blev skiftet ud efter de første 45 minutter.

Cagliari er kommet voldsomt skidt fra start i 2021. Sardinerne rundede faktisk også 2020 skidt af. Cagliari har ikke vundet i Serie A siden primo november 2020, hvilket var i 7.-spillerunde. Anderledes ser det ud for gæsterne fra AC Milan, som i seneste spillerunde tabte deres første Serie A-kamp i sæsonen, da milaneserne tabte til Juventus.

Temaet hos gæsterne op til kampen var, at profilerne Theo Hernandez og Hakan Calhanoglu blev meldt ude af kampen på grund af coronavirus. Det gav blandt andet plads til Manchester United-lejesvenden Diogo Dalot, som i dagens kamp fik lov til at starte på venstrebacken. I stedet for Calhanoglu fik den Real Madrid-ejede offensiv-spiller Brahim Diaz plads i Milan-offensiven.

Netop Brahim Diaz kom i fokus efter få minutter, da spanieren sendte tilbagevendte Zlatan Ibrahimovic i dybden, som startede for første gang i Serie A siden november på grund af skade. Her blev den svenske offensiv-profil væltet omkuld, hvilket blev takseret til et straffespark. Ibrahimovic eksekverede selv fra de elleve meter, og gav Milan en tidlig føring. Det er syvende kamp i streg imod Cagliari, at svenskeren kommer på måltavlen.

Efter scoringen overlod gæsterne meget af spillet til Cagliari, som forsøgte at skabe noget på den sidste tredjedel af Milans banehalvdel. De fik dog ikke omsat presset til helt farlige forsøg, inden Milan igen satte på spillet.

I resten af halvlegen fik ingen af de to mandskaber skabt chancer, som endte med scoring. Faktisk havde de to keepere, Gigio Donnarumma og Alessio Cragno, ikke alverden at se til, da begge holds forsvar løste opgaverne. Milan var dog tættest på at få bolden i mål. Højrebacken Davide Calabria sendte imod halvlegens afslutning en løs bold i Cagliari-feltet på stolpen.

Milan fik kort inde i anden halvleg udbygget deres føring, da Ibrahimovic igen sendte bolden ind bag Cragno. Calabria bankede bolden langt frem til svenskeren fra egen banehalvdel, og angriberen omsatte sikkert den flotte assist til scoring.

Ligesom i første halvleg fik Cagliari efter scoringen spilovertaget. Igen måtte øboerne dog sande, at deres offensive spillere havde svært ved at bryde gæsternes disciplinerede defensiv ned. Og dog. Cagliaris helt store offensive es Joao Pedro fik efter en times spil smidt en perfekt bold ind til Giovanni Simeone. Den argentinske angriber formåede dog ikke at få bolden forbi Donnarumma. Herefter var det tæt på at blive 3-0 til Milan. Igen blev Ibrahimovic spillet fri i hjemmeholdets felt. Denne gang pillede Cragno dog forsøget.

En anden Milan-spiller, som fik minutter efter et skadesforløb, var Alexis Saelemaekers. Det blev dog et ganske kort indhop for belgieren på Sardinien. Otte minutter efter sin indskiftning indkasserede Saelemaekers advarsel nummer to, hvorfor Milan det sidste kvarter spillede med en mand i undertal. Det er anden gang i sin Milan-karriere, at belgieren får marchordre efter at være blevet skiftet ind.

Efter udvisningen pressede Cagliari på. Især på indlæg blev hjemmeholdet farlige foran Donnarummas bur. Cagliari faldt dog aldrig vej forbi Milan-keeperen. Derfor blev Zlatans to mål de eneste denne mandag aften på Sardegna Arena.

Med sejren holder Milan fast i Serie A’s førsteplads, og bevarer afstanden på tre point til rivalerne Inter. Anderledes ser det ud for Cagliari, som nu er uden Serie A-sejr i elleve spillerunder. De seneste fem uden overhovedet at få point. Derfor er Cagliari blandet godt og grundigt ind i nedrykningskampen, hvor de kun er et point over stregen og to point fra tabellens sidsteplads.

Cagliari
(4-3-2-1)
28Alessio Cragno
25Gabriele Zappa ↩79
23Luca Ceppitelli
2Diego Godín
22Charalampos Lykogiannis
8Răzvan Marin
4Radja Nainggolan
32Alfred Duncan ↩68
20Gastón Pereiro ↩57
10João Pedro (C)
9Giovanni Simeone ↩80
Bænk
1Simone Aresti
31Guglielmo Vicario
27Alberto Cerri ↪80
30Leonardo Pavoletti ↪79
33Riccardo Sottil ↪57
3Alessandro Tripaldelli
36
40Sebastian Walukiewicz
12Fabrizio Caligara
17Mattéo Tramoni
21Christian Oliva ↪68
38
Milan
(4-2-3-1)
99Gianluigi Donnarumma
2Davide Calabria
24Simon Kjær ↩46
13Alessio Romagnoli (C)
5Diogo Dalot
8Sandro Tonali ↩72
79Franck Kessié
7Samu Castillejo
21Brahim Díaz ↩83
15Jens Hauge ↩66
11Zlatan Ibrahimović
Bænk
1Ciprian Tătărușanu
90Antonio Donnarumma
27Daniel Maldini
29Lorenzo Colombo
93Emil Roback
14Andrea Conti ↪83
20Pierre Kalulu Kyatengwa ↪46
22Mateo Musacchio
81Nikos Michelis
18Soualiho Meïté ↪72
56Alexis Saelemaekers ↪66
86Enrico Salvatore Di Gesù

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik